• Agustin Carstens, formanden for Bank for International Settlements (BIS) taler positivt om krypto: Agustin Carstens har før udtalt sig meget negativt om Bitcoin, hvor han bl.a. har sagt det er en bobbel, et pyramidespil, en miljømæssig katastrofe samt at det kun bliver brugt til kriminelle transaktioner. Det tyder dog på at formanden for centralbankernes bank har ændret holdning, da han for nyligt udtalte følgende: “many central banks are working on it (digital currencies); we are working on it, supporting them. And it might be that it is sooner than we think that there is a market and we need to be able to provide central bank digital currencies.” Han udtalte yderligere, at myndighederne skulle sørge for lige konkurrencevilkår mellem banker og store tech virksomheder, da tech virksomheder har en fordel ift. banker grundet deres kundebase. Det er en spændende tid vi lever i, når formanden for centralbankernes bank anerkender, at store tech virksomheder (fx Facebook) har en fordel ift. banker for at blive et globalt medium of exchange. 
  • Bitcoin købes for $76.000 i Zimbabwe: Som følge af Zimbabwes inflationsrater, som har været ekstreme på det seneste, så købes Bitcoin for $76.000 i det politisk ustabile land. Dette er mere end en 600% premium fra almindelige priser, og fortæller noget om hvor desperate indbyggerne i Zimbabwe er for at kunne flygte fra de katastrofale følger af hyperinflation.
  • Cambridge University har udviklet et index til at tracke Bitcoins forbrug af strøm: Et hyppigt omtalt emne når det kommer til Bitcoin og andre kryptovalutaer er mængden af elektricitet som disse forbruger. Cambridge University har for nyligt udviklet Cambridge Bitcoin Electricity Consumption Index som et forsøg på at skabe et neutralt, nuanceret billede på Bitcoins elektricitet forbrug. Indekset forsøger at gøre det pædagogisk under “comparisons” og laver fine sammenligninger til andre områder, som man kan forholde sig til. Indekset kan tilgås på følgende link: https://www.cbeci.org/
  • 4 amerikanske politikkere kræver at Facebook stopper udviklingen af Libra: I et åbent brev der i tirsdags blev sendt til direktører hos Facebook, har demokrater fra U.S. House of Representatives krævet at de stopper al udvikling af Libra indtil Financial and Services Committee og andre mindre komiteer nærmere har undersøgt hvordan den vil fungere og hvilke beskytningsmuligheder der bliver implementeret ift. at beskytte forbrugernes privatliv.